
Ordinær generalforsamling 1. maj 2025
Torsdag den 1. maj 2025 afholdt vi den ordinære generalforsamling i Brancherådet for Scenedans. Vi var en lille sluttet flok samt 3 bestyrelsesmedlemmer med på zoom.
Vi fik vendt forskellige ting, bl.a. vigtigheden af det arbejde, vi laver som frivillig forening f.eks. i forhold til udpegningsret til Statens Kunstfonds repræsentantskab samt indgå i diskussioner om vigtige politiske emner, herunder den nuværende situation omkring Dansekapellet og Københavns Kommune.
Du kan læse mere fra generalforsamlingen – og se listen over den nuværende bestyrelse.

Mikala Bjarnov Lage 1962 – 2021
Dansen har mistet en stemme.
Det er med stor sorg, at vi i Brancherådet må meddele, at vores kære ven, kollega og forkvinde for Brancherådet ikke er blandt os længere.
Mikala har været i Branchen helt fra starten af 1980’erne. Hun var kunstnerisk leder hos Bjarnov Dance Compagni og Micado Danse Ensemble, og i det politiske felt har hun blandt andet siddet i bestyrelsen for Dansens Hus, Dansescenen, samt i Kunstrådets repræsentantskab.
Med humor, overblik, overskud og gæstfrihed delte hun aktivt sin viden og arbejdede konstant og gavmildt for og med dansen i Danmark.
Hun er allerede savnet.
Æret være hendes minde.