Brancherådet for Scenedans inviterede til salon onsdag den 21. september 2022 på Forsøgsstationen, Sønder Boulevard 81, København V.
Herunder er et kort referat fra aftenen.
Dans er afhængig af rum – rum til at bevæge os, og gøre det et sted, hvor der er ro til at fordybe sig. I København er disse rum blevet en mangelvare.
Vi ønskede at se på de muligheder som koreografer og andre dansekunstnere har for at træne, have deres prøver samt spille deres forestillinger – og hvad det koster? Vores ønske var også at finde ud af, hvor der ligger andre muligheder for faciliteter til dansemiljøet – til en pris, der er til at betale?
Brancherådet havde inviteret forskellige institutioner – følgende deltog med oplæg:
Danjel Andersson, DANSEHALLERNE
Esben Danielsen, KØBENHAVNS KOMMUNE
Mikkel Harder, UDVIKLINGSPLATFORMEN FOR SCENEKUNST
Birgitte Carlsen, LOKALE OG ANLÆGSFONDEN Birgitte Carlsen
Cher Geurtze, DANSEKAPELLET
Trevor Davies, METROPOLIS/KØBENHAVNS INTERNATIONALE TEATER
En række cases fra koreografer
Efter en kort velkomst, blev der fremlagt en række forskellige cases fra koreografer.
Koreografen My Grönholt er afhængig af at kunne skabe sin forestilling i det rum, hvor det siden skal opføres. Med stigninger i priser på prøvelokaler og forestillingsrum er My tvunget til at bruge mange ressourcer på at finde andre lokaler. Gennem co-produktioner og opdyrkning af nye strategiske samarbejdspartnere lykkes det – men det kræver meget tid og opmærksomhed.
Hvor My søger til teatre og allerede eksisterende kunstrum i København, er det anderledes for Taneli Törmä. For at få de mest optimale forhold for sine produktioner, det gælder både ifht. lokaler og økonomi, søger han internationale residencies.
Hvis han producerer i København, går en stor del af støttepengene til leje af lokaler. En af konsekvenserne af dette er dels, at han vælger at arbejde halve dage, og dermed give lavere løn til danserne; dels at han lægger sine prøver i skiftende lokaler og med skiftende arbejdstider. Dette kræver fleksibilitet, og gør det umuligt kontinuerligt med scenografi og lys. Derudover er lokaler, der egentligt ikke er skabt til dans, oftest uegnede pga. for hårde gulve, dårlig opvarmning mm.
Sara Jordan, der udover at være koreograf, også er festivalarrangør, beskriver de samme udfordringer ved at benytte sig af ikke egnede lokaler, som Taneli gør. Hun fortæller også, at hver gang, der bliver skåret i prøvetiden med danserne, bliver der mindre tid til at udvikle værkerne – til at arbejde med dansen.
Faktiske rum og forhold
Derefter gik vi over til fremlæggelse af de faktiske rum og forhold.
Esben Danielsen (ED) fagdirektør i kultur- og fritidsforvaltningen, fortæller, at hvor Københavns Kommune jvf. Folkeoplysningsloven er forpligtiget til at stille lokaler til rådighed til amatører, er det anderledes med det professionelle felt. Dette hører ind under erhvervspolitik, og kommunen har ikke mulighed for at tilbyde lavere leje til kunstnere – dette vil falde ind under begrebet, konkurrenceforvridelse.
Cher Geurtze, Dansekapellet (DK), er en af de kommunale aktører, der som udlejer af studier og scene, kører førnævnte balancegang mellem de forskellige brugere. I DK er det professionelt lejere i dagtimerne og foreningsaktiviteter om aftenen. Dansekapellet er tvunget til at følge de kommunale prisstigninger, og Geurtze fortæller, at dette rammer koreograferne og ensemblerne meget hårdt.
Danjel Anderson (DA) fra Dansehallerne (DH) fortæller, at Dansehallernes nye hus Kedelhuset stadig er under opbygning, og denne opbygning er støttet af forskellige fonde. Alle bidragsydere har deres krav til, hvad der skal ske i det nye hus. Strategisk arbejder DH med et fokus på co-produktioner med andre større huse (f.eks. Kampnagel i Hamborg og Bora Bora i Aarhus) – dermed bliver der plads til flere kunstnere og flere årlige produktioner i København.
Mikkel Harder, Udviklingsplatformen for Scenekunst (UP), har gennem de sidste par år lejet sig ind forskellige steder for at tilbyde rum til udvikling – men det er dyrt! UP søger stadig efter et sted, hvor der både er plads til residencies (lønnede og ulønnede), mulighed for udlejning til rimelig pris og mulighed for opbevaring af scenografi. Derudover har UP indgået et partnerskab med 5 andre lande og søgt EU midler til 3-årigt residency projekt. Svaret fra EU er på trapperne…
En anden, men privat aktør, i feltet er Trevor Davies (TD), Metropolis/Københavns Internationale Teater – eller rettere Trevor Davies. Som privatperson lejer han de lokaler på teaterøen, der er blevet ledige efter at Asterions Hus har valgt at koncentrere deres aktiviteter på Møn. Ønsket er at skabe en bygning på Refshaleøen, hvor scenekunsten kan udvikle sig gennem kuraterede residencies og laboratorier. En her og nu løsning, som måske kan afhjælpe specifikke behov … ?
Birgitte Carlsen (BC), Lokale- og Anlægsfonden (LA) forklarer, at selvom LA har en stor interesse for scenekunst støtter fondet i udgangspunktet ikke det det professionelle felt. Midlerne går til at udvikle faciliteter til idræt, kultur, outdoor – hele fritidslivet. Men med deres erfaring står LA gerne til rådighed som samtalepartner og formidling af kontakter.
Strategier og løsninger
a) På det nationale og overordnede niveau er det yderst vigtigt, at danseområdet forstår at samle sig og kortlægge og definere en fælles sag.
Der opfordres til at lære af erfaringerne fra idrættens område, samt at søge samarbejde med det kommende Kulturens Analyseinstitut.
b) Når dansemiljøet er kortlagt og har fået defineret sine behov, er det vigtigt, at dansemiljøet søger nye steder hen for at styrke feltet.
Der opfordres til samlet at rette henvendelse til andre og nye samarbejdspartnere, for eksempel Dansk Erhverv og Dansk Industri samt at opsøge nye og andre rum, for eksempel museerne.
c) På det kommunale niveau er et skridt en seriøs kortlægning og analyse – hvad er behovet og løsningerne? En sådan en kortlægning må meget gerne være en del af en mere overordnet kunst-politik for Københavns Kommune.
Der opfordres til at rette en samlet henvendelse til borgerrepræsentationen, og med erfaringerne fra for eksempel Aarhus Kommune og deres kulturpolitik, forklare dem mulighederne i en sådan kortlægning. En mere kortsigtet løsning er at henvende sig til BR og søge ekstra midler til danseaktiviteter i kommunens lokaler; ligesom en anden (også kortsigtet løsning) er at oprette en platform, hvor man både kan melde ind og søge efter ledige lokaler.
ad a) vil Dansehallerne/Danjel Andersson gerne tage teten henimod en stærk fælles organisation på tværs af organisationer og institutioner. Derefter kan man gå videre med b) og c).
Referent: Josefine Ibsen/Lone Nyhuus
Trevor Davies har sendt denne oversigt over Teaterøens Annex med beskrivelser af de forskellige rum samt priser for udlejning: