Brancherådet inviterede til fyraftensarrangement i samarbejde med Forsøgsstationen, torsdag den 2. december 2021.
På Forsøgsstationen var vi samlet 15 mennesker med vidt forskellig baggrund – og havde gode snakke og diskussioner om, hvad Brancherådet vil kunne gøre for miljøet samt hvilke problematikker, de forskellige så for sig.
Lotte Faarup og Charlotte Rindom fra Forsøgsstationen bød velkommen – og Pernille Garde og Jens Christian Jensen indledte med at ridse historie og baggrund for Brancherådet op. Der var spørgsmål til det forskellige og derefter overtog Julie Schmidt Andreasen og inviterede os ind i 3 grupper med forskellige spørgsmål, vi fik 5 minutter til at svare på – hvorefter man skulle skifte gruppe og svare på et andet spørgsmål. Dette foregik i alt 3 gange. Endelig til sidst var der bare løs snak.
Ved indledningen blev der talt om de store udfordringer, branchen har – at der f.eks. ikke er et hus – men at det på den anden side også åbner for andre ting. Flere følte, at der var sket en centralisering omkring Dansehallerne også økonomisk. Det blev foreslået, at Brancherådet skal være en mere klar stemme i forhold til en stærkere struktur på området.
Der var enighed om, at Brancherådet skal være et sted, hvor man kan dele holdninger – hvem har hvilke roller. Et godt sted at kunne samle viden/overblik over dansens øko-system. Samle viden om HELE branchen – og give viden om f.eks. organisationsformer (foreninger, selvstændige)
Samtalesalon – med 3 emner, 5 minutter på hver station.
Mødesteder & studier for branchen.
Hvor udøver vi og producerer dans? Hvad er behovet og bliver det imødekommet ?
Der blev udtrykt et stort ønske og behov for flere scener for dans. Et nyt Dansens Hus. Et produktionshus, et sted for alle, med mulighed for at skabe forestillinger og koreografiske værker. Flere steder med både studier og scener, et sted, hvor koreografer og dansere kan booke sig ind til undervisning, udøvelse af egen praksis, research og kunstnerisk udvikling. (Det er svært at holde en praksis ved lige på stuegulvet:-) Med inspiration fra Åbne Scene (Aarhus), Forsøgsstationen og Dansekapellet.
Der ytres ønske om flere mødesteder (a la Forsøgstationen), hvor vi kan møde andre kollegaer i et hus med studier på brugernes/ medlemmernes præmisser. Et sted hvor der opdyrkes en kultur, hvor vi beriger hinanden ved f.eks. sharings, talks, vidensdeling mm på tværs af genrer.
Eksempler på steder hvor de fremmødte koreografer og dansere pt. udøver og producerer dans er: Forsøgsstationen, Dansekapellet, Prismen (Amager) + andre kulturhuse, Teaterøen, et studie på Sturlasgade (Amager), En kirkesal i Sydhavnen, Baghold på Vesterbro. Kbh+ (østerbro), Danseatelier. Der kan opstå nye synergier i branchen ved at mange små nye initiativer opstår.
Generelt er der et stort behov for arbejdsrum, et sted der samler miljøet, og at ressourcer og viden deles!
Udvikling
Hvordan ønsker vi at udvikle formater og vidensdele i branchen – og hvilke gode eksempler er der?
- Knowledge bank for self producing artists
- “Supplementary education”
- Associations
- Cross generation opportunities
- Structured shared meetings to feel as one group
- Monthly dialogues as easy entries to the field
- Gather more people to share – also struggles
- Finding balance between informal and structured meetings
- Forsøg på kunstens præmisser fx på Forsøgsstationen
- Opstart
- Vidensbank bagom
- Danse-dokumentarfilm
- Anti-racisme, historie, miljø & personlige fortællinger
- Research; spaces to practice, share & collaborate
- Praksis Udvikling på Dansk Skuespillerforbund
- Eksperimentering
- Friday Night sharing og alternativer hertil
- Støttet og kurateret Åben Rehearsal med publikummer
- Læring i at kommunikere med publikum
- Vidensudveksling og præcisering mellem publikum og kunstnere
- Placere arbejde nye steder for et mere mangfoldigt publikum
- Række ud over egne cirkler
Indflydelse & Vilkår
Hvilken indflydelse skal dansen have?
Dansen er vigtig – vigtig i forhold til resten af verden – kroppen er vigtig.
Anerkende den kropslige tilstedeværelse i tilværelsen. kroppen er vigtig – lige så vigtig som hovedet – begge dele af os som menneske. Det er en del af os at være fysisk. Vi skal blive ved med at tale det op. Den fysiske tilstedeværelse i verden – være med til at påvirke beslutninger i de forskellige rum. Den kropslige erfaringsdannelse er vigtig.
Børn med specifikke behov har har behov for at bevæge sig. Dans kan bruges til at udvikle forskellige kroppe.
På en arbejdsplads eller i en institution skal man have mulighed for at trække sig tilbage og være fysiske i stedet for at sidde stille og arbejde. Mulighed for at kunne gå væk i 5 minutter og komme tilbage. Vil hjælpe mentalt, at man har et sted at trække sig tilbage.
Lære matematik gennem musik/bevægelse. F.eks. den lille tabel ved at hoppe i et mønster på gulvet – gøre det visuelt og at det kan mærkes på kroppen. Matematik kan gøres levende – som i 3D.
Reference til, når man er i byen og danser – og måske lidt fuld – man bliver glad. Der frigives dopamin i hjernen. Fysisk aktion. Forbindelsen mellem hjerne og krop er vigitg.
Gerne påvirke andre dele af scenekunsten, f.eks. jonglering og dans kan påvirke resten af scenekunsten. Dans burde være en stor influencer på hele det politiske værk.
Baggrund for de forskellige diskussionspunkter:
Brancherådets forslag til en vision / 3-punktsplan for Brancherådet.
Brancherådet for Scenedans repræsenterer og er talerør for hele spektret af det koreografiske felt, dets udøvende og skabende kunstnere samt øvrige aktører.
Brancherådet er scenedansens kontinuerlige politiske stemme og dialogiske samarbejdspartner.
Brancherådet arbejder for at forbedre vilkårene for den producerende dansekunst gennem dialog og synlighed.
Brancherådets fokusområder er på nuværende tidspunkt:
1. Sikre en vedvarende og målrettet udvikling af statslige og lokalpolitiske støttestrukturer.
2. Arbejde for en større præsentation af dans og flere co-produktionsmuligheder nationalt.
3. Styrke relationen til andre brancheorganisationer
Beskatning af tilskud søgt og modtaget på CPR-numre
Det er et stort problem især inden for scenekunst, at Slots- og Kulturstyrelsen er blevet pålagt at oplyse projektstøtte fra Statens Kunstfond til beskatning (8% arbejdsmarkedsbidrag) før der kan fratrækkes reelle udgifter til projektet/forestillingen. Det har betydet en voldsom frustration i miljøet samt hos de berørte kunstnere. Skat har ikke ønsket at skelne mellem arbejdslegater og projektstøtte, så derfor sidestilles beskatningen.
Vi vil gerne diskutere med jer omkring dette – og forsøge at få et overblik over omfanget. Vi har derudover også allieret os med projektleder Priscilla S. Lind Rasmussen fra Projektcentret i Dansehallerne, der lige som os er bekendt med denne problemstilling. Vi søger i samarbejde med andre organisationer at samle info, og derefter beslutte, hvad vi gør fremadrettet.
Seneste nyt omkring beskatning er brev sendt fra Projektcentret i Dansehallerne til miljøet, hvor de bl.a. fortæller om møde med Slots- og Kulturstyrelsen og hvor der er forhåbninger om, at der vil komme et udspil fra skattemyndighederne ultimo november 2021. Det håber vi selvfølgelig, vi kan høre mere om til mødet den 2. december.