Generalforsamling 1. maj 2025

Foto fra generalforsamlingen på Forsøgsstationen 1. maj 2025

Vi afholdt den ordinære generalforsamling i Brancherådet for Scenedans torsdag den 1. maj 2025 kl. 17.00 – 20.00 hos Forsøgsstationen, Sønder Boulevard 81, København V.

Som en del af generalforsamlingen ville vi gerne i salonform diskutere det oplæg vi har lavet omkring Brancherådets rolle – og hvordan vi i fremtiden vil kunne være en samtalepartner og repræsentere feltet i de spørgsmål, der ville kunne komme branchen mere til gode, hvilket vi blev opfordret til fra diskussion under vores Nytårskur hos Dansehallerne den 29. januar. 2025: Hvad kunne I godt tænke jer, at vi gjorde i Brancherådet – og hvordan vil I kunne være med til at hjælpe? Her er link til oplæg til diskussion.


DAGSORDEN

  1. Valg af dirigent
    Jens Christian Jensen blev valgt som dirigent
  2. Valg af referent
    Carolina Bäckman blev valgt som referent
  3. Forpersonens beretning
    Da Helle Bach som forperson har orlov fra sin rolle pga. skrivning af BA-opgave, gennemgik Jens Christian årsberetningen, som er herunder dagsordenen.
    Som del af gennemgangen, opstod også diskussioner omkring ny scenekunstlov samt situationen omkring Dansekapellet.
    Beretningen blev godkendt
  4. Godkendelse af regnskab
    Jens Christian gennemgik som kasserer og administrator det lille regnskab, hvor der i 2024 var indtægter fra 11 medlemmer og udgifter til vedligeholdelse af hjemmeside.
  5. Indkomne forslag
    a. Kontingent
    Vi havde diskussion omkring betydningen af størrelse på beløb af medlemskontingent – og for at få kontakt til flere personer i feltet – og besluttede, at man kunne betale 50 eller 100 kr. i medlemskontingent for et kalenderår. Vi besluttede også, at man kan give et medlemsskab væk i gave, når man indbetalte kontingent for et år – således, at man indbetaler og oplyser sit eget navn samt navn på den man vil give det gratis medlemsskab til.
    Vi besluttede også, at dem, der har betalt 100 kr. for medlemsskab for 2025 kan give et gratis medlemsskab til 2 personer for resten af 2025.
    b. Salon: Udvikling af Brancherådet.
    Vi havde – også på baggrund af årsberegningen – diskussion om hvad vi skal arbejde med i Brancherådet, og var enige om, at Brancherådets oprindelige 3-punks plan stadig er vigtig. Bestyrelsen arbejder videre med de forskellige input – herunder også at få gennemgået vedtægterne.
    Her er link til vores oplæg til diskussion.
  6. Valg til bestyrelsen
    Følgende er på valg: Ljuba Castot, Mette Overgaard, Jens Christian Jensen og Esther Wrobel.
    Alle ønskede at genopstille. Stor applaus
    Derudover ønskede Pernille Garde at stille op til bestyrelsen – og blev valgt med applaus.
    Bestyrelsen vil konstituere sig selv ved førstkommende bestyrelsesmøde
  7. Valg af intern revisor
    Jonas Schou Hansen blev valgt som intern revisor
  8. Evt. valg/nedsættelse af udvalg
  9. Evt.

Punkt 6:
Kun betalende medlemmer kan stille op til bestyrelsen.
Den nuværende bestyrelse består af følgende personer:
Helle Bach (forperson)
Janne Weidinger Kristensen
Ljuba Castot
Mette Overgaard
Jens Christian Jensen (kasserer og administrator)
Carolina Bäckman
Esther Wrobel (suppleant)
Tanya Rydell Montan (suppleant) 

Følgende er på valg: Ljuba Castot, Mette Overgaard, Jens Christian Jensen og Esther Wrobel.
Følgende er ikke på valg: Helle Bach, Janne Weidinger Kristensen, Carolina Bäckman og Tanya Rydell Montan.

Jfr. vedtægterne skal vi være 6-8 medlemmer samt op til 2 suppleanter, så der skal vælges minimum 3 medlemmer og op til én suppleant i år. Alle vælges for 2 år ad gangen.

Årsrapport for 2024

Regnskab for 2024

Scroll to Top